Inspiratoriet

Inspiratoriet er MoveMentors nye, innovative og bæredygtige procescenter bygget ind i en bevaringsværdig bondegård på Samsø.

Her er kursusfaciliteterne designet til at understøtte udviklingsprocesserne med kreative værktøjer og opstillinger. Der er en unik synergi mellem form og indhold.

Faciliteter

  • To store undervisningslokaler på cirka 80 kvadratmeter – med masser af udstyr, værktøjer og rekvisitter til kreative workshops
  • Lounge/bibliotek med oversize sofaer og brændeovn
  • 10 værelser (heraf 5 dobbeltværelser)  med 4 toiletter/4 badeværelser på gangen
  • Smuk gammel have, køkkenhave og skovhave hvis frugter, bær, grøntsager og krydderurter bruges til “Vild Mad” – kokke-teambuilding
  • Stenplatform til stenstablings-øvelser (fokus-øvelse)
  • Mulighed for gå- eller køreture ud i Samsøs smukke natur, strandture etc.
  • Teambuilding-opstillinger

Mad og drikke

Vi har den berømte og berygtede restauratør Søren Ørum til at lave mad. Søren faciliterer også “Vild Mad”, som er en kokkeduel mellem de enkelte hold. En meget intens og sjov lærings- og spise-oplevelse. Maden får vi fra egen køkkenhave og spise-/skovhave, der bygger på økologi og permakultur.

Transport

Sejlturen til Samsø tager 1 time fra Hov i Jylland og 1 time og 50 minutter fra Kalundborg på Sjællandssiden. Hvis man vil udnytte tiden optimalt, kan man bruge sejlturen sammen til et team- eller afdelingsmøde – eller individuelt på at besvare mails etc.

Inspiratoriet er bygget færdigt i november 2013 og ligger minimum 25% under prisen for de traditionelle konferencesteder.

Bæredygtighed

Inspiratoriet er selvforsynende med elektricitet fra solceller og opvarmningen foregår CO2 neutralt med træpiller. Maden er 99% økologisk og vi bruger i så høj grad som muligt friske produkter fra egen have og fra øens økologiske producenter.